FOREDRAG
Jeg holder foredrag om de emner, som min forskning har kredset om. Hvis du ønsker en anden vinkling eller et andet fokus, end det, du kan se herunder, skræddersyr jeg også gerne et foredrag, så det passer til dine behov. Du er meget velkommen til at skrive til mig med dine ønsker.
SPROGLIGE MÆRKATER
Hvordan vores måde at tale om anderledeshed på ændrer sig over tid
DAMP-barn, homofil, kejthåndet eller hysterisk?
Når en gruppe mennesker i samfundet er fælles om en afvigelse fra “normalen”, kategoriseres de ofte under en overordnet betegnelse. Men betegnelserne, som bruges om forskellige tilstande og befolkningsgrupper ændrer sig over tid. I dag er betegnelserne herover forældede, og nye er kommet til.
Samtidig varierer de konnotationer, der er knyttet til de forskellige betegnelser, alt efter hvornår, hvor og af hvilke mennesker betegnelserne bruges. For eksempel var bøsse for få årtier siden et nedsættende ord, mens det i dag nærmere er neutralt.
Dette foredrag gør dig klogere på, hvordan de sproglige mærkater, vi klistrer på hinanden, udvikler sig, og hvordan de hænger sammen med de måder, vi forstår afvigelse på.
NEURODIVERSITET
Hvad en bevægelse væk fra sygeliggørelse betyder
Fra “forkerte heste” til “rigtige zebraer”.
Neurodiversitetsbevægelsen står for et skift i forståelsen af tilstande som autisme og ADHD - fra at forstå disse måder at være på ved hjælp af en medicinsk model til at forstå dem gennem en social model. Fra en forståelse af neurodivergente mennesker som syge til bare … anderledes.
Ligesom der tidligere har været modstand mod sygeliggørelse af for eksempel homoseksualitet, stiller neurodiversitetsbevægelsen nu spørgsmålstegn ved rimeligheden af, at de, vi i dag kalder for eksempel autisme og ADHD, betragtes som sygdomme.
Både sprog om og forståelser af forskellige måder at være i verden på udvikler sig over tid. Det kan man for eksempel se i de diagnostiske manualer, der beskriver de tilstande, der her og nu opfattes som sygelige - men som jævnligt opdateres. Dette foredrag giver et indblik i vores forståelser af neurodivergens og andre tilstande, der har bevæget sig ind og ud af sygeliggørelse.
MIT, DIT ELLER HVERT VORES NAVN
Hvad vores valg af efternavne siger om vores familieliv
Er et fælles efternavn et krav for at være en “rigtig” familie? Svigter man sin oprindelige familie ved at opgive det navn, man deler med dem? Hvad hvis man bliver skilt? Og hvad har ligestilling med sagen at gøre?
I dag har vi langt flere valgmuligheder, når det handler om, hvad vi stiller op med mellem- og efternavne, når vi starter en familie. For kun fire årtier siden fik danske kvinder stadig automatisk deres mands navn, når de blev gift. I dag bliver en fjerdedel af efternavneskift foretaget af mænd. Det er også blevet almindeligt, at par kombinerer deres mellem- og efternavne på nye måder, vælger et nyt fælles efternavn, og det er blevet muligt for ugifte par og par af samme køn at dele efternavn.
Bliv klogere på, hvad de nye måder at bruge efternavne på betyder for opbygning af familieidentitet - og hvilke funktioner efternavne egentlig har i familier i dag.
NAVNE
Hvordan vi vælger dem, bruger dem og lever med dem
Navne er fascinerende for mange, og de vedrører os alle sammen. Måske ville dit liv sågar være anderledes, hvis du hed noget andet? Siger vi navne, må vi også sige identitet, mode, generationsforskelle, fordomme, politik, magt, forskelsbehandling og sociale stereotyper - blandt meget andet.
Navne er ikke neutrale, men fortæller om, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være. Så det er ikke ligegyldigt, hvilke navne vi vælger. Hvad end det er til et barn, en virksomhed, en gade – eller os selv.
Hils på Dario, Jensen, Kamala, Regnbuepladsen, Brian, Ørsted og alle de andre. Dette foredrag zoomer nemlig ind på navne og deres funktion i sproget og samfundet, og det tager dig med på en horisontudvidende rundtur i nutidens danske navnelandskab - med afstikkere til interessante navneskikke i andre lande og tider.